At tænke sig...

At være flyttet til en lille flække i det provencalske landskab og stadig være dansk og fransk og synes at det er fedt...

Tænk at jeg sidder i Provence i vores dejlige hus og har udsigt ud over bjergene næsten lige så langt øjet rækker.
Vores hus er lidt af en perle, 3 sammenbyggede by-huse på idag ca. 230 kvadratmeter. Vi har 3 sydvendte og 1 sydvest vendt terrasse, hvilket godt kan gøre det svært at vælge. 4 soveværelser hvoraf 3 har eget badeværelse og toilet. Alt er i en provencalsk stil dvs. sten og træ tilpasset nuancerne over i det blå, gule og grønlige farver. Og alle rum er forskellige, hvilket gør huset meget spændende og lidt uoverskueligt. 
Huset er bygget  på fundamentet hvor det gamle slot havde sin hjørne mur. Og vi kan godt forestille os hvordan det var at holde udkig med venner eller fjender der kom fra Claviers, nabobyen til Bargemon, som ligger ca. 1 times kørsel fra Nice lufthavn.
Bargemon er stedet hvor man bliver lidt glad for at stå op om morgenen.
Nu er jeg lidt af sær snegl og derfor står jeg altså op kl. 5 hver morgen, bare for at komme godt igang og nyde dagen.
Hver morgen har jeg en aftale med 5 tibetanere som hjælper mig med lidt yoga og stræk øvelser. Jeg har det virkelig godt når vi er sammen – madrassen er rullet ud og stuen er omdannet til yoga rum. DVD’en sættes på og Betiina’s blide stemme instruerer om de 5 tibetanere og den efterfølgende meditation. Meditationen er et helt kapitel for sig selv, hvor man gennemgår de forskellige chakre og bliver mentalt påklædt til dagen. 
Samtidig kan man så være taknemmelig for sit liv og værdsætte det. Bogstaveligt talt takke Gud og Universet for, hvad man er glad for. Det renser det indre og giver plads til at ønske sig mere og få drømmene gjort til virkelighed. Det hjælper.
Bargemon er lidt af en perle. Opført for over 1000 år siden og er idag på ca. 12-1300 indbyggere. Man kan jo ikke sige at det er verdens navle...men når man har boet i en million-mennesker-stor-by det meste af sit liv, så har ”livets gang i Bargemon” sin helt egen historie. I hvertfald for mig.
Og tænk at man kan gå en tur med hunden klokken 6 om morgenen i slåbrok og hente morgenbrød i bageriet hos bagermesteren. Bageriet ligger i byens gamle del og  det dufter af frisk bagt baguette og croissanter i hele kvarteret. God reklame til de morgenfriske!
Her i oktober er det mørkt kl. 6 om morgenen, men så er stjerne himlen til gengæld stadig fint besat. Det er ikke koldt, omkring 10-12 grader og dagen bringer stadig temperaturer på 20-23 grader i skyggen. Vi praler meget med at vi har 300 solkins dage om året. Men ikke i 2008! Det nu 28 år siden at vejret i Provence har ligget under de 300 solskinsdage. Så pyt med et enkelt år.

Madam’en og børnene skal vækkes. Det er tid nu. Ungerne skal nå skolebussen klokken kvart over syv. Det er lidt hårdt at komme ud af sengen og få ordnet alt inklusive sig selv, påklædning og frisering, det sidste lektie-kig og pakke skoletasken, diverse signeringer af skole arbejde o.a. samt nå at spise morgenmad inden bussen kører. (Hvor den aktive læser undrer sig over at man ikke bare får gjort nogle at tingene f.eks. aftenen inden? Nej, det kan man ikke helt overskue når man er 14 årige drenge, der først returnerer med bussen klokken 17.30 og så lige skal bruge tiden til lidt socialt med vennerne og så nå at lave disse lektier som man bliver belemret med hver dag.)
Når ungerne er ude af døren vender stilheden for en stund tilbage –  en ekstra kop kaffe eller te og man når at reflektere over dagen eller bare nyde. Herligt at have tid og ikke stresse af sted og vide at arbejdet kun ligger 110 meter i fugleflugts linie fra boligen.
Vi har siesta. Vi går simpelt hen hjem og holder middags fri. Fra klokken 12 til 14. Lyder det ikke bare forrygende afstressende. Siestaen er hellig og giver igen mulighed for at nyde. Når vejret tillader (og det gør det som bekendt ofte) spiser vi vores lunch på terrassen. Nyder solen, luften, udsigten og os selv.  Hele året.

Okay hvad er så det bedste ved at være i Provence? Det er lyset! Lyset er der hele året. Uanset om det sommer eller vinter. Lyset giver energi. Og det er hvad det hele drejer sig om.   
Om vi savner Danmark? Ja vi savner at være sammen med vore nærmeste til en impulsiv snak om alt fra politik og til hvordan radisserne gror i haven.

Naturligvis arbejder vi – og vi arbejder for at kunne leve et godt liv. Derfor skal der tjenes penge. Og det er vi ikke alene om. Der er x-antal millioner mennesker der har det på samme måde.
Vi har valgt at være frie til at kunne arbejde med hvad vi har lyst til.

At tænke sig at kunne arbejde fra en lille bjerg landsby i Provence med en mobil telefon og internet som sit eneste arbejdsredskab og have hele verden som sit geografiske kundegrundlag, det er både et privilegium og en udfordring.

Der er meget at fortælle, f.eks. om naturen der er et helt kapitel for sig selv med Gorges du Verdon og Middelhavet lige om hjørnet, men det fortæller jeg om en anden gang.

Mange solskins hilsener
Reinhard
http://www.reinhardmuller.com